DEN MISFARVEDE APPELSINSKRÆL - 1. del

Dette er første fentedel af en kladde jeg dec 1970 skrev på min nye såkaldte Major Rejseskriveskrive, som jeg købte via Brugsen i Hornum et par måneder tidliger. - Er i forbindelse med nogle tekniske eksperimenter jeg er igang med i forbindelse med mine fortæller og blogs. Håber jeg kan få hele historien bearbejdet.

DEN MISFARVEDE APPELSINSKRÆL

Den geniale privatopdager sad på sin yndligsskammel og badede sin sin venstre fod i morgenkaffen, mendens han førte en kop kamillete op til munden (en dansker ville have gjort det modsatte).
     Han havde under følgeskab af sin ledsager doktor Madsen netop opklaret mysteriet om "Det stinkende wienerbrød" - en sag, der var simpel og ligetil, skønt den i begyndelsen havde været havde været ret kompliceret. - Der var også en anden ting. Holms vigtigste redskab luppen havde 10 års jubilæum. Gennem 10 år havde den fulgt ham gennem tykt og tyndt og vådt og tørt, sam under Londons hypigge tågedannnelser.
     Med en sløv og sløret mine halede detektiven sin merskumspibe op af baglommen, og fyrede op i den. Dernæste henvendte sig til dr. Madsen, der som sædvanlig sad tæt op ad kaminen og studerede værket "Ølflaskens historie", et spirituøst værk af magister Kluk Drankenberg. Han blev dog pludselig afbrudt af en bemærkning fra Charles Holm: 
     - Der er ikke noget, der kan siges mere objektivt end ingenting. 
     - Sagde De noget? spurge dr. Madsen, medens han forhindrede sig selv i at falde ind i kaminen. 
     - Jeg siger bare, at det er objektivt ikke at sige noget, forklarede Holm. - Jeg kan forresten forklare Dem, at der snart vil dukke et nyt uløst mysterium op, så vi snart kan kom ud af det daglige trummerum  
     Dertil svarede dr. Madsen intet. Han mente tværtimod, at mysterier netop vardet daglige trummerum - især efter at han havde hørt, at kriminalstof hørte til den lettere genre.

Lige med ét dukkede en mand ind i værelset iklæd gamacher og fastalavnsmaske. Han råbte:
      - Kong Christian stod ved højen mast - i røg og damp. 
      Dernæst ræbede han ti gange, og delte flødeboller ud til Holm og Madsen, idet han hævde, at han var greve af Tandberg (læg nøje mærke til at Tandberg er stavet med d. 
      - Jamen hvorfor bærer De så maske? spurgte Holm, idet han kradsede sig bag det venstre øre med piberenseren. 

      - Det er for at narre fjenden i Manchester, forklarede greven. - Men nu skal jeg så godt som taleevner formår, forklare Dem, hvordan og hvorledes. 

Fortællingen fortsættes Her